Brainfever

Til udstillingen "No Place to Hide" på Skive kunstmuseum lavede Ane Mette Ruge og jeg en ny version af historien om Silencieux. Denne gang med tilskueren som deltager. Et videokamera søger efter ansigter blandt tilskuerne, og en videoprojektor projekterer dem op på væggen. Når en tilskuer er fundet, overtager personen Antonys rolle i historien, og får tildelt talebobler.

Virkemåde: Historien er en dialog mellem flere forskellige personer. Den kører i et loop der tager ca. 30 minutter, og projekteres op på en væg som en serie af talebobler.
Når en person går ind i rummet, begynder et videokamera at søge efter ansigter. Når en person er fundet, zoomer kameraet ind på ansigtet, og talebobler bliver sat på, og det hele vises på væggen. Hvis tilskueren flytter sig, følger kameraet med.

Teknik: Servostyret kamera, ansigtsgenkendelse, bevægelses sensor, real time video behandling

Se en kort præsentation af projektet

PS: Jeg har fra pålidelig kilde fået at vide at det ikke hedder "projektere" men "projicere" når det handler om det, en projektor gør. Jeg synes "projektere" (kaste fremad) passer bedre, så det hedder det altså her.